Miljøtilsyn – kender du alderen på din olietank, og er den registreret i BBR?
Når vi kommer på miljøtilsyn, skal vi vurdere om din olietank overholder reglerne. Det gælder for tanke til fyringsolie og dieselolie.
Det vigtigste du skal holde øje med, er alderen på din olietank. Der er krav til hvor gammel en olietank må blive, afhængigt af typen:
- Overjordisk plasttank: 25 år
- Nedgravet plasttank: 45 år
- Overjordisk ståltank: 30 år – (40 år hvis den er indvendigt korrosionsbeskyttet)
- Nedgravet ståltank m. glasfiber: 40 år – (50 år hvis den er indvendigt korrosionsbeskyttet)
En del nyere ståltanke har fået indlagt ekstra beskyttelse og kan så blive 10 år ældre, altså 40/50 år. Dette kan du læse på tankattesten. Du kan altid kontakte os i Natur og Miljø for at få hjælp til at finde alderen på din olietank.
En overjordisk olietank skal desuden altid have overfyldningsalarm og påsat tankmærkat med alder, størrelse, tank nr, osv. For en nedgravet olietank er det nødvendigt med en tankattest, da mærkaten sjældent er synlig på studsen over jorden.
Du kan læse mere om stål og plast olietanke her.
Din olietanke skal altid være registreret i BBR. Det skal være registreret om den er i brug, eller om den er sløjfet. BBR skal derudover indeholde de oplysninger som fremgår af tankattesten, samt oplysning om hvor de er placeret. Du kan opdatere dine olietanke i BBR her .
Når du følger linket, kan du vælge at udfylde et skema som indsendes til kommunen, eller du kan indberette via Byg og Miljø. (Se den orange boks i øverste højre hjørne)