Hvornår fik du sidst kontrolleret gyllebeholder?

Der kan gå op til 10 år mellem en gyllebeholder skal kontrolleres. Derfor tænker man ikke på gyllebeholderkontrollen i dagligdagen, og den går let i glemmebogen.

Manglende beholderkontrol er en af de ting vi ofte oplever i forbindelse med tilsyn på landbrug – med en træls indskærpelse til følge. Vi oplever samtidigt, at mange landmænd ikke er opmærksomme på, at deres beholdere er omfattet af 5-års kontrol, fordi beholderen ligger tæt på et vandløb eller en sø.

Vi har gennemgået alle ajle- og gyllebeholdere i vores systemer, så vi kan sende en påmindelse til de landmænd, der skal have deres beholdere kontrolleret i løbet af 2020. I nogle tilfælde har vi vurderet, at en beholder er omfattet af 5-års beholderkontrol ud fra luftfoto og tilgængeligt kortmateriale. Er du uenig, skal der fortages en vurdering af beholderen ud fra de konkrete forhold.

I samme forbindelse sender vi breve til alle der mangler at få fortaget beholderkontrol. Mange af disse breve ender ved landmænd, der ikke var klar over, at de var omfattet af 5 års beholderkontrol eller hos landmænd, der har sat dyrene ud, men stadigt har en aktiv gyllebeholder.

Hvis en gyllebeholder ikke anvendes til opbevaring af husdyrgødning længere, skal kommunen skriftligt orienteres i form af en erklæring om at beholderen tages ud af drift. Denne erklæring kan du finde her.

Har du modtaget et brev om manglende beholderkontrol, og er du i tvivl om, hvad du skal gøre, eller er du uenig med os i vores vurdering, så kontakt Team Natur og Miljø på telefon 9611 7563.

Generel information vedrørende 10 års beholderkontrol kan findes på hjemmesiden www.beholderkontrol.dk/

 

You may also like...