Husker du de skriftlige opbevaringsaftaler?

Opbevaringsaftaler

Opbevaringsaftaler

Vi oplever ofte på tilsyn, at der kun eksisterer mundtlige aftaler om opbevaring af husdyrgødning på andre ejendomme. Benytter du muligheden for at opbevare husdyrgødning på en anden ejendom eller køre til biogasanlæg, skal du altid have skriftlige 5 årige aftaler.

Kravet om skriftlige aftaler gælder ved opbevaring på alle andre ejendomme, end den hvor husdyrgødningen er produceret. Hvis du ejer flere ejendomme, og flytter husdyrgødning imellem disse, accepterer vi, at du fremsender en samlet kapacitetsberegning for samtlige ejede ejendomme i stedet for at lave skriftlige aftaler.

Kravet om skriftlige aftaler gælder også selvom du kun vil benytte aftalen i kortere perioder. I sådanne tilfælde må du sikre dig, at der er indført en opsigelsesmulighed.

En skriftlig aftale skal indeholde begge parters underskrift evt. via en e-mail korrespondance. Vi accepterer ikke en sms.

Ideer til punkter i opbevaringsaftalen:

– m3 husdyrgødning til opbevaring.
– Tidsbegrænset aftale mindst 5 år eller løbende aftale, som kan opsiges med x antal mdr. varsel.
– Evt. leveringstidspunkt på året og dagen.
– Evt. aftale om adgangsveje.
– Aftale om betaling.
– Aftale om vedligeholdelse af opbevaringsanlæg (f.eks. 5/10 års beholderkontrol).
– Bekræftelse fra ejer på, at anlægget er godkendt til opbevaring.
– Ansvarlig for logbog/flydelag.

Du kan finde et eksempel på en aftaleskabelon nedenfor. 

You may also like...