Har du sparet penge, og vil du dele din viden?

Mand der sparer energi og penge

Har du sparet energi, brændstof eller vand i den daglige drift på dit husdyrbrug? Og vil du være med til at inspirere andre, så har vi brug for din hjælp!

Holstebro Kommune satser på bæredygtig vækst og udvikling, og lige nu er vi er i gang med at forberede en kampagne med fokus på besparelser – især på mindre landbrug. Derfor vil vi meget gerne have dine konkrete eksempler på hvor og hvordan, du har sparet på dit landbrug.

Dit eksempel kan være med til at inspirere andre.

Vi vil samle jeres erfaringer og bruge dem som ”cases” i kampagnen. Det kan være alt lige fra udskiftning af en pumpe til en smartere arbejdsgang eller noget helt tredje. Alt tæller!

Send os en mail på husdyrbrug@holstebro.dk, hvor du skriver, hvad du har gjort for at spare, og hvor meget du har sparet. Eller ring til os på 9611 7797.

På forhånd tak for hjælpen!

You may also like...