Det er ikke let at placere en plastolietank lovligt
Hvis du anskaffer dig en plasttank, skal du være opmærksom på at der er mange krav til placering af tanken. Størrelsen på tanken kan også have betydning for dine overvejelser inden anskaffelsen. Plasttanke over 2.500 liter må således ikke opstilles uden tilladelse fra kommunen.
Vi opfordrer dig til at søge vejledning hos kommunen før du anskaffer dig en plasttank til opbevaring af olieprodukter. Herunder kan du se nogle af de vigtigste krav du skal være opmærksom på.
Indendørs plasttanke
• Skal stå i kælder eller stueplan.
• Må ikke sættes op i bolig eller stald.
• Må ikke placeres i nærheden af f.eks. syrer.
• Der skal etableres en brandmæssig adskillelse til tilstødende rum og der skal isættes en branddør med pumpe i.
• Der skal være tærskler fra rummet med tanken til tilstødende rum. Dette gælder dog ikke ved døre til det fri og ved dobbeltvæggede tanke .
• Tankning skal foregå på fast bund under tag.
Udendørs plasttanke
• Placeres mindst 2 meter fra bygning eller 1,5 meter fra tagudhæng.
• Placeres mindst 2,5 meter fra naboskel, veje og stier.
• Hvis tanken står i et skur, carport under halvtag eller lignende vejrbeskyttelse, skal selve bygningen være mindst 2,5 meter fra naboskel.
• Flere krav kan fraviges ved brandmæssig adskillelse (murværk, gips, mv.).
• Tankning skal foregå på fast bund under tag.
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte os på tlf. 96117563 eller sende os en mail på husdyrbrug@holstebro.dk
Tilmeld dig vores blog ved at udfylde navn og e-mail i boksen til højre. Hent vores App til telefonen ved at følgende nedenstående links:
Hent App HolstebroFarmers til Smartphone Hent App HolstebroFarmers til Iphone