Pas på olieforurening ved tankning

Hvis du har en olietank stående til tankning med dieselolie, skal du være opmærksom på, hvordan det foregår, og hvordan pistolen er placeret. Når vi kommer på miljøtilsyn, ser vi på, om der er risiko for, at der kan ske forurening af jorden. Oprydning af den slags kan nemlig blive en bekostelig affære.

Pas på olieforurening ved tankning

Pas på olieforurening ved tankning

De fleste har deres olietank til dieselolie stående inden døre i et maskinhus med fast bund. Men nogle gange ser vi, at den af praktiske årsager er placeret udenfor eller at selve tankningen foregår udenfor. På grund af risikoen for spild og forurening af jorden, stiller vi som udgangspunkt krav til at tankning skal foregå på fast, tæt bund og under tag. Fliser, SF-sten og lignende betragtes ikke som tæt bund.

Husk også at tænke over om du bruger en tankpistol der er drypfri og at sørge for at slangen er i god stand og tjek den for utætheder med jævne mellemrum.

Hvorfor er der regler omkring tankning?
Benzin og dieselolie er udvundet af råolie og indeholder en lang række forskellige kemiske stoffer som har skadevirkninger på sundhed og miljø – også når de havner i jorden.

Har du kommentarer til ovenstående, erfaringer med placering af olietanke så hører vi gerne fra dig. Du er også velkommen til at kontakte os med spørgsmål på telefon 9611 7563 eller på mail: husdyr@holstebro.dk

 

You may also like...