Hvordan skal plastaffald sorteres?

Her får du overblik over, hvad der skal sorteres som plast, og hvad der ikke skal med i plastcontaineren.

Samtidigt skal du være opmærksom på, at det er den virksomhed, der afhenter dit affald, som skal vejlede dig i, hvordan dit affald helt præcist skal sorteres. Det er fordi, at virksomhederne har forskellige sorteringskrav, der afhænger af, hvordan affaldet videre oparbejdes og genanvendes. Nogle virksomheder indsamler f.eks. forskellige typer plastfolie for sig. Alle godkendte virksomheder finder du i Affaldsregistret.

Hvad skal du sortere som plast?

  • Plastdunke uden faremærker (skal være tomme)
  • Landbrugsfolie (skal være så rent som muligt)
  • Wrapballefolie (skal være så rent som muligt)
  • Bigbags (skal være tomme for indhold)
  • Plastfolie

Hvad skal du IKKE sortere som plast?

  • Plastdunker med faremærker (sorteres som farligt affald)
  • Halmballegarn, høstbindegarn, rundballenet (sorteres som restaffald)
  • Flamingo (sorteres som flamingo eller restaffald)
  • PVC-plast f.eks. gummistøvler, dræn- og afløbsrør, tagrender, elektrikerrør mm. (sorteres som PVC eller farlig affald)
  • Sække og andet emballage, der består af både plast og pap (sorteres som restaffald)
  • Dæk (sorteres som dæk)

Hvis du afleverer dit erhvervsaffald på genbrugspladsen, skal du følge vejledningen på pladsen. Som regel sorteres der hård plast, blød plast og landbrugsfolie på genbrugspladserne.

Du kan finde mere hjælp til sortering af affaldet på Nomi4´s hjemmeside.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *