Har du opdateret beredskabsplanen i år?
En beredskabsplan er det første skridt mod at være forberedt på eventuelle uheld og sikre dig, at du gør det rigtige, når uheldet er ude. På et landbrug kan det typisk være gylleudslip, spild af olie eller kemikalier, brand eller strømsvigt.
Beredskabsplanen skal opdateres hver gang, der er ændringer på landbruget, og som minimum én gang hvert år. Det er en god idé at have en fast rutine med opdateringen f.eks. hvert år ved årsskiftet. Samtidig kan du arrangere et møde med dine medarbejdere, så du er sikker på, at alle ved, hvad de skal gøre, hvis uheldet er ude.
Hvorfor er det godt at have en beredskabsplan?
- du får overblik over, hvad der kan ske af uheld og hvor.
- alle medarbejdere får kendskab til, hvad de konkret skal gøre, når der sker uheld.
- hvis uheldet er ude, kan du kan minimere uheldets omfang ved en hurtig og korrekt indsats.
- du får overblik over, om du har de nødvendige materialer og redskaber.
Laminer beredskabsplanen og hæng den synligt op der, hvor det giver mest mening, f.eks. i medarbejderrum eller ved indgangene.
Hvad skal en beredskabsplan indeholde?
Beredskabsplanen skal indeholde som minimum:
- Telefonliste med personer og myndigheder der skal alarmeres.
- Procedurer til at ”stoppe ulykken/uheldet” og begrænse udbredelsen.
- Kort over ejendommen med placering af olietanke, oplag af olie og kemikalier, stophaner, brandslukkere, brønde, afløb, maskiner og materiale til opsamling af spild osv.
- Kort over området med terrænforholdene, grøfter, dræn, vandløb og søer.
Det er vigtigt, at beredskabsplanen er så konkret som muligt. F.eks. skal du beskrive, hvor gyllen i tilfælde af gylleudspil vil løbe hen, hvor der skal laves opdæmning, og hvordan det forhindres, at gyllen løber i dræn, vandløb eller søer. Du kan selv udarbejde en beredskabsplan eller få hjælp fra en konsulent. Skal du selv i gang kan du hente inspiration hos Miljøstyrelsen.
