Har du brug for hjælp til planlægning af beplantninger ?
Står du overfor at skulle etablere beplantninger, er her et godt og simpelt værktøj, som kan hjælpe dig med, at få valgt gode og lokalitetstilpassede arter til dit projekt. Værktøjet hedder Plantevalg.dk og er udgivet af Miljø- og Fødevareministeriet i samarbejde med Skov og Landskab (Københavns universitet).
På grund af landskabelige hensyn skal landbrug ofte etablere afskærmende beplantninger.
Plantevalg.dk er gratis og simpelt at anvende. Værktøjet giver dig muligheden for at se hvilke arter, der er tilpasset netop din lokalitet. Derudover kan du nemt sortere mellem artsanbefalingerne således, at du kun ser hjemmehørende arter eller arter som naturligt vil forekomme i det valgte område.
For at gøre værktøjet hurtigt at komme i gang med og mere anvendeligt, er der nedenstående opstillet en ‘mini guide og en tilhørende kort film om brugen af værktøjet.
‘Mini’ guide til Plantevalg.dk:
- Gå ind på hjemmesiden plantevalg.dk.
- Udpeg den lokalitet, der ønskes tilplantet.
- Værktøjet vælger nu en jordbundstype ud fra de tilgængelige data omkring jordbundsforholdene.
- Ret oplysningerne omkring lokaliteten.
- Der skal tages stilling til:
- Passer den valgte jordbund til de faktisk forhold?
- Er der problemer med dræning?
- Er lokaliteten særligt vindudsat?
- Er lokaliteten særligt frostudsat?
- Der skal tages stilling til:
- Vælg nu ‘Artsanbefalinger’.
- Vælg det ønskede plantningsformål.
- Til afskærmende beplantninger vil det ofte være læ- og naturplantning.
- Værktøjet kommer nu med en lang række anbefalinger og opdeler disse anbefalinger i A, B og C. Hvoraf A er de arter, som er bedst lokalitetstilpasset. De arter som er kategoriseret som C er dårligere tilpasset end A og B, men er dog stadig gode valg på lokaliteten. Arter som ikke kan trives på lokaliteten foreslås slet ikke.
- Nu kan arterne kigges igennem. Bemærk nogle af arterne er markeret med et dansk flag og nogle er markeret NAT
- Det danske flag betyder hjemmehørende.
- NAT betyder, at arten naturligt vil forekomme i zonen.
- Der er mulighed for at sortere mellem arterne, så der kun vise et mere relevant udsnit. Dette gøres ved at trykke på ‘Indsæt specifikationer’. Her kan der vælges mellem følgende specifikationer
- Træartsgruppe
- Hjemmehørende
- Naturlig i zone
- Antal arter pr. sides
Du kan nu læse mere om arterne, fortage et udprint af listen m.m.
Nedenfor finder du en lille video, som viser hvordan Plantevalg.dk bruges i praksis: