Opbevaring af bioaske

Har du tjek på reglerne for opbevaring af bioasken fra dit halmfyr? 

Opbevaring af bioaske til eget forbrug

Opbevarer du kun bioaske til eget forbrug kan asken opbevares på følgende måde.

  • Overdækket anlæg, der opfylder kravene for opbevaring af husdyrgødning eksempelvis møddingspladser og ensilagepladser
  • Asken kan også opbevares i lukket container, big-bag eller i en bygning

Derudover må du opbevare bioaksen midlertidigt (maksimalt 14 dage) på udspredningsarealet. Hvis der er risiko for grund- eller overfladevandsforurening eller der er risiko for spredning med vind skal stakken overdækkes.

Definition på eget forbrug

Du må maksimalt tilføre 5 tons bioaske pr. ha. pr. år i indeværende/kommende planperiode på dine landbrugsarealer. Du kan læse mere om ”eget forbrug” i Bioaskebekendtgørelsens § 14.

Opbevaring af bioaske på naboejendom

Opbevare du din bioaske på en naboejendom, skal du meddele kommunen dette. Husk at gemme en kopi af opbevaringsaftalen. 

Opbevaring af større mængde bioaske

Ønsker du at opbevare en større mængde bioaske, end du selv kan anvende i den indeværende og kommende planperiode, skal du søge om tilladelse hos kommunen.

Ydelige informationer

Se bioaskebekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/732

Vejledning fra Miljøstyrelsen “Anvendelse af bioaske til jordbrugsformål”: Bioaske – Miljøstyrelsen (mst.dk)


You may also like...