Tjek din produktionstilladelse på weblager.dk
Alle landbrugsejendomme med et erhvervsmæssigt dyrehold, har en gældende produktionstilladelse. Er du i tvivl om hvor mange dyr, du må have, kan du altid finde den gældende produktionstilladelse på weblager.dk. Her har vi nemlig gjort samtlige produktionstilladelser tilgængelige.
Du kan kontakte en af medarbejderne i Team Natur og Miljø, hvis du mener, den produktionstilladelse, der ligger på weblager.dk, ikke er korrekt.
Produktionstilladelsen angiver antallet af dyr i en dyregruppe samt vægt/alder på dyrene i den enkelte dyregruppe eller det tilladte produktionsareal.
Det er vigtigt, at du overholder den gældende produktionstilladelse. I forbindelse med et tilsyn, skal du dokumentere, at produktionstilladelsen er overholdt. Dokumentation kan være i form af:
• Gødningsregnskaber
• CHR-oplysninger
• Ydelseskontrol (malkekøer)
• Slagteriafregninger
• E-kontrol
• Skatteregnskab
Har du spørgsmål til din eksisterende produktionstilladelse, eller kan du se, at din gældende produktionstilladelse ikke stemmer helt overens med din produktion – måske er dine grise blevet lidt tungere end du har tilladelse til – så opfordre vi dig til at tage kontakt til os på telefon 9611 7563 eller e-mail: husdyrbrug@holstebro.dk