Rottebekæmpelse – Får du snart besøg?
I perioden 1. oktober til 28. februar vil udvalgte ejendomme, få besøg af kommunens rottebekæmper. Der vil også ske kommunalt tilsyn på ejendomme med sikringsordning.
Forud vil Holstebro Kommune tage kontakt til den enkelte grundejer, med henblik på aftale om tilsynsbesøg.
Hvis du konstaterer eller har mistanke om, at der er rotter på din bopæl, skal dette fortsat anmeldes på Holstebro Kommunes hjemmeside www.holstebro.dk/rotter.
Enhver, der konstaterer forekomst af rotter, er ansvarlig for at dette straks anmeldes.
Tilsynspligtige ejendomme er i rottebekendtgørelsen defineret som, “Erhvervsejendomme med dyrehold, primærproduktion af fødevarer og foder til dyr, opbevaring af foderstoffer til dyr eller opbevaring af planteprodukter, som efterfølgende anvendes til produktion af fødevarer til mennesker”.